Beskæring af træer

Et træ heler ikke sine sår. Det lukker dem inde. Veddet, der er skåret over, bliver aldrig repareret igen – træet bygger nyt ved uden om skaden og kapsler den af. Det snit, du sætter i august, er derfor stadig til stede inde i stammen om tredive år.

Både tidspunktet og placeringen af snittet betyder mere, end de fleste regner med.

Hvornår har et træ brug for beskæring?

Mange træer i en dansk have kan stå i årevis, uden at nogen rører dem. Et sundt træ har ikke brug for beskæring efter et fast skema, og hvert snit koster energi.

Dødt ved i kronen er det tydeligste signal om, at der skal gøres noget. Det samme gælder to grene, der gnider mod hinanden i vinden. Barken slides af, og træet får et sår, det ikke selv kan lukke. Fjern den ene gren, mens skaden stadig er lille.

Er kronen blevet så tæt, at lyset ikke kommer igennem, mærker du det på græsset nedenunder. Frugttræer melder sig på en anden måde: æblerne bliver mindre og sidder yderst på grenene, hvor de er svære at nå.

Beskæring af træer – hvornår på året?

Saven kommer oftest ud af skuret i marts. Solen bryder frem, og lysten til at rydde op i kronen melder sig på præcis det tidspunkt, hvor saften er begyndt at stige i birk og ahorn. For de arter er marts den værste måned at gå i gang.

Beskæringstidspunktet afhænger af arten, og svarene fordeler sig hen over hele året. Oversigten længere nede samler perioderne, men begrundelserne er værd at kende, fordi de forklarer undtagelserne.

Sommeren er standardsvaret

For langt de fleste træer og buske er juli og august det sikreste valg. Bolius fremhæver, at sårene heler hurtigere end uden for vækstsæsonen, netop fordi planten er i gang og kan lukke af omkring snittet med det samme. August er den bedste måned til en hård beskæring.

Sommeren har også en praktisk fordel. Med løv på træet ser du, hvor kronen er tæt, og hvor lyset ikke kommer igennem. Den vurdering er svær at lave på en nøgen grenstruktur i februar.

Vinteren hører til æble og pære

Beskær æble og pære om vinteren, mens de er i hvile. Grenstrukturen ligger frit fremme uden løv i vejen, og vinteren er også det tidspunkt, hvor du lægger grundformen fast i unge frugttræer.

Undgå hård frost. Veddet bliver sprødt, og snitfladen flosser. Træet kan først reagere på skaden, når varmen vender tilbage.

Stenfrugt og de arter, der bløder

Beskær kirsebær, blomme og de øvrige stenfrugttræer fra juli til september. Grunden er sundhed. Åbne sår i den kolde og fugtige del af året er en indgang for svampe- og virusangreb, mens et sår sat i vækstsæsonen lukker sig hurtigt. Valnød følger samme kalender.

Birk og ahorn skal også have snittet i den periode. De to arter bløder kraftigt, når saften stiger om foråret, og en forårsbeskæring tapper unødigt på et ungt træ.

Blomstringen bestemmer for buskene

Forårsblomstrende buske som forsythia og syren sætter knopperne til næste år på det gamle ved. En beskæring i det tidlige forår koster derfor en hel sæsons blomster. De skal have snittet lige efter blomstringen.

Vent til sidst i april med roser og sommerfuglebusk, så en sen nattefrost ikke tager de nye skud. De stedsegrønne træer og hække klares fra maj til august, hvor jorden er varm og planten er i gang.

Grenkraven er det vigtigste sted på grenen

Der, hvor grenen møder stammen, sidder en fortykkelse. Den kaldes grenkraven, og den indeholder det væv, træet bruger til at lukke af omkring et snit. Bolius beskriver den som ringen omkring grenens fod og anbefaler, at du skærer helt inde ved stammen uden at skære i selve stammen.

To fejl går igen. Den ene er at save grenkraven med. Snittet bliver glat og pænt, men træet har ikke længere det væv, der skal lukke såret, og svampene får en åben vej ind i stammen. Den anden er at efterlade en stump på ti centimeter. Stumpen dør, og rådet arbejder sig indad, mens træet forgæves prøver at lukke omkring den.

Sæt snittet lige uden for kraven, vinklet så det følger kravens form.

Trepunktssnittet på tunge grene

En tung gren flækker ned langs stammen, hvis du saver den over i ét snit. Barken river med, og du står med et sår, der er langt større end nødvendigt.

Sav derfor først et snit nedefra og op et stykke ude på grenen. Læg derefter et snit ovenfra lidt længere ude, så grenen knækker af mellem de to. Til sidst fjerner du stumpen inde ved grenkraven. Underskæringen er det, der stopper barkrevnen.

Hvor meget må du fjerne ved beskæring af træer?

Her har haveejere og gartnere den største uenighed, og her er tallene heldigvis ret klare. Bolius anbefaler højst 20 procent af kronen ad gangen. Hold dig samtidig fra grene, der er tykkere end 10 cm, og fra grene, der er tykkere end en tredjedel af stammen dér, hvor de sidder.

Grunden er enkel. Kronen producerer træets energi. Med halvdelen af kronen væk skal rodnet og stamme forsørges af det halve, og træet svarer igen ved at sætte vandskud – lange, spinkle skud, der vokser lodret op og sidder løst forankret. Nogle år senere står du med et træ, der er tættere og sværere at rette op på end før indgrebet.

Former for beskæring af træer

Opstamning fjerner de nederste grene, så du kan gå og slå græs under træet. Det er den mildeste form, og den giver lys under træet uden at røre kronens form.

Kroneudtynding fjerner enkeltgrene inde i kronen, så lys og vind kan passere. Træets silhuet bevares, og det er netop pointen. En godt udtyndet krone ligner stadig en krone, når arbejdet er slut.

Kronereduktion gør træet mindre ved at skære tilbage til en sidegren, der er kraftig nok til at overtage rollen som ny yderste gren. Metoden bruges især på store træer, og den er beskrevet nærmere i vores indlæg om beskæring af store træer.

Hensynet til fuglene

Beskæringssæsonen falder sammen med ynglesæsonen, og der er en regel, som gælder uanset art og årstid. Jagt- og vildtforvaltningslovens § 6a, stk. 2, forbyder at ødelægge eller fjerne fugles reder. Miljøstyrelsen præciserer, at du gerne må beskære træer og hække med reder i, hvis det sker uden at forstyrre fuglene eller beskadige reden.

Vær opmærksom på, at en blotlagt rede er mere udsat, selvom den er intakt. Lasse Jensen fra Miljøstyrelsen formulerer det sådan: “hvis du blotlægger en aktiv rede, så er den langt mere udsat for at blive plyndret af for eksempel katte eller skader”.

Værktøj og snittets kvalitet

Skarpt værktøj giver et rent snit. Er klingen sløv, flosser snitfladen, og barken river med. En beskæresaks klarer fingertykke grene, og over den tykkelse skal håndsaven frem.

Har du arbejdet i et træ med svampeangreb, så rens klingerne, inden du går videre til det næste. Sporer flytter med på stålet.

Når beskæring af træer ikke længere er et haveprojekt

Så længe du står på jorden med begge fødder og kan nå grenen med en stangsaks, er beskæring noget, du selv kan tage dig af. Skal du op i træet eller arbejde med motorsav over hovedhøjde, ændrer opgaven karakter – både af hensyn til sikkerheden og til, hvad forsikringen dækker.

De to opgaver, vi oftest bliver kaldt ud til, opstår begge, når nogen har villet det godt. Topkappede træer fylder mest: et træ, der er savet over i toppen for at blive lavere, sætter en tæt manke af de vandskud, der er beskrevet ovenfor, lige under snitfladen. Dernæst kommer træerne, der har fået fjernet alle indvendige grene, så der kun sidder løv yderst. Kronen bliver til et sejl, og belastningen i storm vokser i stedet for at falde.

Vi har beskåret træer i haverne i Nordsjælland siden 1968, og vi planlægger opgaverne efter årshjulet. Ringer du i marts om et birketræ, får du en dato i juli, når birken er holdt op med at bløde.