Havemur - støttemursten eller natursten?

Skal du vælge støttemursten eller natursten til din havemur?


Havemur

Hvis din have har en skråning eller mangler lidt ekstra liv, er en havemur en genial tilføjelse. Du kan eksempelvis plante blomster og planter på toppen af muren, for at give din have et ekstra grønt og frodigt udtryk. Udover at pynte haven ekstra meget, kan en støttemur holde jord tilbage fra at skride ved skråninger samt opdele haven i rum.

En havemur kan opbygges af flere forskellige former for sten og mursten. Her får du en introduktion til de forskellige fordele ved støttemursten og natursten.

 

Fordele ved støttemursten

Der er mange fordele ved at vælge støttemursten til at bygge din havemur op af. Disse sten er på forhånd støbt med en hældning på 10 graders hældning, hvilket gør dem særligt nemme at arbejde med, hvis du ikke på forhånd har erfaring med at anlægge en støttemur.

Der findes to forskellige former for støttemursten, som kan benyttes til at anlægge en havemur med:

Kantblokke
Kantblokke kan anvendes til både støttemure, højbede og kantafgrænsning. De fås både med skarpe eller slåede kanter, som hver især giver muren et forskelligt udtryk.

Plantesten
Plantesten kan også anvendes til støttemure, men de er samtidig også anvendelige til at lave bedafgrænsninger og blomsterkummer. Disse sten er formet som et ottetal, hvilket gør dem anvendelige til at lave en støjmur, der reducerer lyden fra omgivelserne i haven.

 

Fordele ved natursten

Hvis du drømmer om at bygge en havemur af natursten, vil det oftest set være marmor, granit og skifer, der benyttes til anlægningen. Det er dog vigtigt at huske på, at disse sten består af naturprodukter, hvilket betyder, at de varierer i farve og udseende.

Marmor
Marmor er en klassisk og tidløs natursten, som har været et særligt populært valg i de danske hjem de seneste år. Stenen er hvid fra naturens side, men vil oftest have strejf af mørke nuancer grundet påvirkning af vind og vejr.

Granit
Granit er en mere grovkornet sten, som findes i flere forskellige farver. Det er en hård og meget holdbar sten, hvilket gør den modstandsdygtig overfor klare belastninger og snavs.

Skifer
Skifer er endnu en natursten, som med fordel kan bruges til havemure. Denne natursten har ofte en uregelmæssig overflade, hvilket giver en smuk effekt i haven.

Læs også: Støttemur af kampesten

 

Hvordan opbygger man en støttemur?

Det vigtigste du bør vide, hvis du overvejer at anlægge en støttemur er, at den skal være stabil. En tommelfingerregel lyder, at jo større en hældning støttemuren har, desto mere robust er den. For at være sikker på, at din støttemur er holdbar, bør du sørge for at minimum en tredjedel af murens endelige højde er nedgravet. Herefter tilføjer du et lad med grus og et lag med sand for at stabilisere.

Når dette er gjort, støbes den første række af mursten i beton. Betonen skal tørre i to til tre dage, før du kan fortsætte med næste række. Du kan afslutningsvis tilføje ca. 30 cm muldjord i toppen, hvis du påtænker at plante et blomsterbed i toppen. Det er et stort projekt at anlægge en støttemur. Hvis du ikke har erfaring med at anlægge en støttemur på forhånd, anbefaler vi, at du får hjælp af en professionel.

 

Få hjælp af Thomsen's

Hos Thomsen’s har vi stor erfaring med at anlægge støttemure med høj præcision. Vi har mere end 45 års erfaring i anlægsbranchen, og vi kan derfor sikre dig for, at vi yder en haveservice af højeste kvalitet. Hvis du har spørgsmål til muligheden for at anlægge en støttemur i din have, du velkommen til at kontakte os på telefon 40 60 70 80. Du kan også udfylde vores formular herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.



Kontakt os idag


 

 

 

 

 

 

Cvr: 3731 7969 | Sitemap
Top