Hver vinter sidder vi spændte og venter på, om dette år mon bliver en hvid jul. Der er intet hyggeligere end at se sneen falde, glæde sig til kælketure, at kaste med snebolde og bygge snemænd. Vintermånederne er hjerternes tid, men lige så hyggelige disse måneder er, lige så meget skal der også tages højde for en mere alvorlig følge af sneens fald.
Ligeså smukt nyfalden sne er, lige så farlig kan det også være, hvis der er en, der glider i det. Det er derfor vigtigt, at sneen fjernes, så alle kan færdes trygt og sikkert på gaden i de kolde måneder. Hvert år bringer denne problemstilling alligevel samme spørgsmål til overfladen: Hvilke regler gælder for snerydning, og hvilket ansvar har du som grundejer for, at disse regler overholdes? I dette blogindlæg får du en skarp præsentation af alt, hvad der er relevant at vide om regler for snerydning.
Det første, der er vigtigt at vide, når sneen falder, er, hvor du er ansvarlig for at rydde sneen. Bor du på en privat vej, eller grænser din virksomhed op til en offentlig vej, er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunen ikke rydder vejen for dig. Du er selv ansvarlig for, at følgende er ryddet, hvis der er faldet sne, eller hvis der er glat:
Overordnet set skal du sørge for, at din grund er ryddet for sne alle steder, hvor folk færdes – herunder også post- og skraldemanden. Lovgivningen siger også, at du skal sørge for, at minimum to meter af fortovets bredde er ryddet. Sneen skal efterfølgende enten anbringes i lang rendestenen eller ude på vejen. Det er vigtigt at pointere, at snerydning og saltning fortsat er dit ansvar, selvom du er væk fra huset i længere periode. Du har selvfølgelig altid mulighed for at hyre hjælp udefra til at gøre arbejdet for dig. Med professionel snerydning fra Thomsen’s er du sikker på altid at overholde alle regler for snerydning.
Den overordnede regel for snerydning er, at det altid er dit ansvar, at din grund er saltet og ryddet for sne – også hvis du ikke er hjemme. Rydning og forebyggelse af glat før skal ske hurtigst muligt efter sneen er faldet, da det skal sikre at skraldemænd, postbud og andre besøgende på din grund ikke kommer til skade. Du skal herudover også fjerne istapper, hvor der er risiko for, at de kan falde ned.
Reglerne for snerydning er blandt andet til for at forebygge skader. Hvis du ikke har overholdt reglerne for snerydning på din grund, og der sker et uheld på din grund som følge af dette, er du ansvarlig for erstatningen – og erstatningskravet for en personskade er sjældent småt. Du kan samtidig også risikere, at kommunen sender regningen for rydning af sneen til dig. Det kan derfor være en god ide, at hyre nogle professionelle til at ordne din snerydning. På den måde er du sikker på, at den altid lever op til alle reger.
Mange af de samme regler gælder for virksomheder og ejere af offentlige institutioner som for private boligejere. Dog er et par af reglerne alligevel en smule skrappere for virksomheder, hvilket du bør være ekstra opmærksom på, hvis du er virksomhedsejer. Ligesom at du, som privat boligejer, skal sørge for, at sne er ryddet og området er saltet, skal du som virksomhed sørge for, at dette er ordnet alle steder, hvor dine ansatte bevæger sig – det gælder også for ansatte, som arbejder om natten.
Hvis din virksomhed åbner tidligt om morgenen, er det dit ansvar, at fortovet, stier og andre områder, hvor folk færdes, er ryddet og saltet. Kort sagt, skal alle arealer af din grund være ryddet for sne og saltet.
Reglerne for snerydning er skarpe, og det kan være svært at finde tid til at holde både fortov, trapper, stier og andet ryddet for sne og saltet – særligt hvis du er på ferie i perioder. Det kan samtidig være endnu sværere, at sørge for, at områder er ryddet tideligt om morgenen og sent om aftenen. Den nemme og sikre løsning vil som regel være at hyre en professionel virksomhed til at varetage din snerydning. På den måde er du sikker på altid at overholde alle gældende regler for snerydning.
Hos Thomsen’s har vi både kompetencerne og maskinerne til at stå for professionel snerydning og glatførebekæmpelse både for private grundejerforeninger og virksomheder. Vi tilbyder også haverservice, tømrerarbejde og kloakservice. Mangler du hjælp til at få udført din snerydning, er du velkommen til at kontakte os, på tlf. 40 60 70 80, så vi kan give dig et uforpligtende tilbud.