Drømmer du om en flot og farverig beplantning i din have, i din gård, på din terrasse eller et helt tredje sted? Eller skal du have etableret et helt nyt græsanlæg?
Så kontakt Thomsen’s på 40 60 70 80 eller i kontaktformularen allerede i dag. Vores anlægsgartnere har mange års erfaring med anlæg af haver – derfor kan vi selvfølgelig også hjælpe dig med at skabe din drømmehave.
Vi udfører beplantning og græsanlæg for både private og erhverv i Nordsjælland og Storkøbenhavn – dog primært i bæltet fra Østerbro og op til Hørsholm.
Beplantning er “kunstig” skabt vegetation – det vil sige vegetation, der er anlagt af mennesker og ikke gror naturligt. Det kan være alt fra blomsterbede, plantning af træer og buske til græsplænen, og levende tag. På den måde er beplantning modsætningen til bevoksning, hvor der ikke er menneskelig indblanding bag vegetationen.
Man kan dog sagtens stræbe efter en mere naturligt udseende beplantning. For nok ønsker nogle en meget stramt struktureret og symmetrisk beplantning – men andre ser også charmen i en vegetation med et mere dynamisk udtryk og udseende.
Hos Thomsen’s kan vi hjælpe med at beplante en vegetation lige efter dine ønsker – uanset om du er til nem naturgrund eller til nøje og nænsomt planlagt have. Hos os er der nemlig ikke langt mellem havedrøm og drømmehave. Vores anlægsgartnere kan kort sagt realisere alle dine ønsker.
Du kan blandt andet få professionel hjælp til:
Der findes et stor udvalg af sorter og sammensætninger, når du skal vælge nye hække og udvidelser til din haves grønne områder. Der er flere faktorer, som du bør overveje, før du planter din nye hæk. Det er for eksempel hækkens hårdførhed, udseende og tolerance overfor vejret. Nogle typer af hæk kræver mere pleje end andre, mens nogle blomstrer i en kortere periode end andre. Hos Thomsen’s anlægsgartner i Nordsjælland har vi stor ekspertise i at rådgive og hjælpe med sammensætning og plantning af dine nye grønne områder. På den måde sikrer vi, at du får præcis den have, du drømmer om.
I de danske haver er det særligt bøgehækken og ligusterhækken, som er populære hække. Dette kan højst sandsynligt begrundes ved, at de begge har gode egenskaber som hæk. De er både hårdføre, kan klare sig i fuld sol, halvskygge og skygge, og så er de tolerante overfor eksterne faktorer såsom forurenet byluft og vejsalt. Den klassiske bøgehæk er særlig velkendt for sine fine blade, der har en frisk lysegrøn farve ved udspring, som i løbet af efteråret bliver til en flammende bronzefarve.
Udover at være behjælpelige med beplantning af hække og buske i haver tilbyder Thomsen’s også at vedligeholde og passe alle områder af din have. På den måde behøver du ikke at bekymre dig om tilvoksning, og du er samtidig sikret flotte hække og buske året rundt. Vi varetager alle områder af vedligeholdelsen. Dette inkluderer både beplantning, klipning og beskæring, gødning og klipning og beskæring, gødning og løbende klargøring til årstiderne.
I naturen vil vegetationen være præget af omgivelserne og derfor tilpasse sig lokale lys- og jordbundsforhold samt naboplanter. Derfor kan man heller ikke bare beplante uden at tage hensyn til den slags forhold. For at få beplantningen til at lykkes skal der derfor tages hensyn til faktorer som:
Idéer og rådgivning er derfor vigtige elementer, når vi tilplanter. Som erfarne anlægsgartnere tager vi hos Thomsen’s altid højde for vind, lys- og skyggeforhold og klima – uden at gå på kompromis med dine ønsker til den helt rigtige mønster- og farvesammensætning.
Vi kan med andre ord hjælpe dig med at skabe den optimale beplantning, der passer til din have.
En græsplæne er en måske simpel form for beplantning – men er også en stor del af din haves charme og udtryk. Derfor er etablering og vedligeholdelse af græsanlæg selvfølgelig en del af vores ydelser.
Indenfor græsanlæg tilbyder vi følgende:
Vertikalskæring er en effektiv løsning, hvis din græsplæne er dækket af mos og dødt græs. Efter en lang vinter kan mos og dødt græs lægge sig som et lag over plænen, hvilket på sigt kvæler græssets rødder. Med en vertikalskæring skærer man det filtlignende lag væk fra plænen, så rødderne igen har adgang til lys, ilt og næringsstoffer, og dermed mulighed for at gro. Hvis laget af mos og dødt græs ikke behandles, vil det på sigt kvæle græsset, så det ikke får mulighed for at vokse igen.
Mos vil typisk samle sig efter vinteren. Derfor er det en god ide at give din plæne luft og rum til at vokse igen i løbet af foråret ved at foretage en vertikalskæring. For fortsat at holde mosset væk gentager vi gerne processen i løbet af efteråret, så du er sikret en flot plæne efter vinteren. Herefter skal den blot gødes, vandes og slås regelmæssigt, for at forhindre gentagende mosvækst.
Vi anbefaler ikke at udføre en vertikalskæring på en græsplæne, der er sået for mindre end tre år siden. Hvis din græsplæne er mindre end tre år gammel, vil rødderne formodentligt ikke være stærke nok til at kunne gro igen.
At anlægge en ny græsplæne handler i det store omfang om at sikre, at de såede frø har de bedste forudsætninger for at kunne spire. Det er en fin balance mellem det rette tidspunkt samt at jorden er klargjort. På den måde bliver græsfrøene sikret en hurtig og ensartet spiring.
Det mest optimale tidspunkt at så græs på, er omkring forår og efteråret. Her vil jorden både være lun samt have høj fugtighed. Hvis jorden derimod er for kold eller tør, vil de ikke have gode spiringsbetingelser. Frøet dør ikke af denne årsag, men går derimod i dvale indtil vækstvilkårene igen er gunstige.
Der findes to typer af jord, der fungerer som et godt underlag til din nye græsplæne. Den første er harpet muld, som er en stenfri, porøs og gødningsfri muld, der også er velegnet til at reparere ødelagte plæner. Den anden er topdressing, som er en blanding af harpet muld, finkornet sand og langtidsvirkende gødning. Denne muld er også fri for sten og lignende materialer.
Det kan være et større projekt at anlægge en ny græsplæne end først forventet. Derfor står Thomsen’s anlægsgartner altid klar til at varetage planlægningen og udførelsen af din nye plæne.
Giv græsplænen en god start efter en lang vinter. Især vil en vertikalskæring og eftersåning gøre underværker på en vintertræt græsplæne. Her kan vi også hjælpe – vedligeholdelse af haver er nemlig også en af vores kernekompetencer.
Skal vi hjælpe dig eller din virksomhed med et at skabe en smuk beplantning? Så fang os på 40 60 70 80 eller kontor@thomsens.dk – så giver vi et uforpligtende tilbud.