Rosa, lyserøde, lilla og hvide blomster fylder haven i de tidlige sommermåneder, når rhododendron busken blomstrer. Den rummer en fantastisk variation med hensyn til plantens blade og blomster, størrelse og form.
Læs med her for at få inspiration til haven, og lær hvordan du giver din rhododendron de mest optimale forhold, fra din havearkitekt Nordsjælland.
Rhododendron har brug for at få tilført både væske og næring. Særligt rhododendron der er plantet i spagnum, som ikke indeholder næring, har brug for at få tilført rhododendrongødning.
Hvornår skal en rhododendron gødes? Er et hyppigt stillet spørgsmål. Det bedste tidspunkt at tilføre gødning på er det tidlige forår, omkring marts-april. Dette tidspunkt er det mest optimale, da det giver en form for energikick til busken, inden den begynder at blomstre. Du kan med fordel også gøde i juli måned, på den måde får busken tilført energi til at danne nye skud efter afblomstringen.
Den unikke rhododendron pryder i enhver have, med sine flotte blomster i maj og juni. Enkelte sorter kan blomstre en ekstra gang i september. Efter blomstringen begynder ny væksten af knopper og blade på busken.
Det er vigtigt at foretage en kraftig beskæring af din rhododendron i løbet af vinteren, og senest i april. På den måde kan den nå at udvikle sig og afmodne inden efteråret, så der ikke opstår frostskader den efterfølgende vinter. Er der tale om en lettere beskæring, kan det gøres umiddelbart efter afblomstringen.
Rhododendron kan i princippet plantes hele året rundt, bare jorden ikke er frossen. Det mest optimale tidspunkt for udplantning er tidlig efterår, hvor jorden stadig er lun efter sommerens varme og fugtig på grund af årstidens regn.
Grav et plantehul, der er 10-20 cm dybere end plante klumpen, og væsentligt bredere. Fyld hullet med spagnum eller andet surt gødnings materiale. Derefter sættes rodklumpen i blød i en spand vand inden udplantning i en kvarters tid.
Gennemvæd spagnum laget. Spagnum er i sig selv knastørt, derfor skal det vandes grundigt igennem gentagne gange før der kan plantes ud i det.
Placer rodklumpen i plantehullet, fyld sphagnum ovenpå og tryk det godt fast og vand grundigt igen. En rhododendron kan næsten ikke få for meget vand lige efter udplantning.
Søger du hjælp fra en anlægsgartner i Nordsjælland? Få professionel haverådgivning hos Thomsen´s. Vi laver haveservice i Nordsjælland, og har mange års erfaring med alt lige fra vedligeholdelse af have, til anlægning af din drømmehave.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak med vores anlægsgartner.