Vil du skabe en romantisk have?

Få en romantisk have💕


Der er intet så charmerende som en romantisk have. Den romantiske have emmer af delikate detaljer, som taler til alle sanseindtrykkene. Den byder på spændende pynt og rolige omgivelser, der inviterer enhver besøgende til at slå sig ned og suge alle indtryk til sig. Hvis din drømmehave er en romantisk oase, hvor du kan slappe af med at passe blomster, læse en bog eller drikke et glas vin, så er den romantiske have lige noget for dig.

Læs mere om hvad der kendetegner den romantiske have og find inspiration til at anlægge din nye drømmehave.

Kendetegn ved en romantisk have

En romantisk have er en frodig og farvestrålende oase, hvor du kan slappe af og nyde skønheden i behagelige omgivelser. Her forkæles både syns- og duftesanserne, når velduftende og farvestrålende blomster og planter pryder alle havens hjørner. Helt essentielt for en romantisk have er, at planter og blomster får lov til at brede sig og vokse vildt, så de skaber en form for smuk tilfældighed.

Den romantiske have kendetegnes typisk ved at have en feminin, løs og organisk stil, som vi ellers kender fra Frankrig og England. Blomsterne vil typisk være i hvide, creme, rosa og blålige nuancer. Herudover handler det om at lege med linjer og former, når det kommer til valg af planter. Når du kombinerer det hele giver det et idyllisk samspil.

Den vil samtidig også være opdelt i flere dele og indeholde små gemmesteder, som skaber mystiske og spændende kontraster. Du kan med fordel benytte havemøbler til at skabe en helt unik atmosfære – havemøbler i træ eller metal med patina såsom rustne vandkander og kar med sommerblomster er gode til at give en sommerlig og let fornemmelse. Du kan også benytte hække, fine stakitter, flettede hegn eller slyngende stier til at skabe særlige rum og gange i din romantiske have.

Planter og blomster der skaber stemning

En essentiel del af den romantiske have er frodige planter og blomster, der medvirker til at skabe en behagelig og eventyrlig stemning. Store og små træer tilføjer eksempelvis et smukt lysskær, når solen rammer træernes kroner. Hvad blomster angår, er roser et obligatorisk element af den romantiske have. Klematis har både smukke og velduftende blomster, og den kan samtidig vokse løst op ad en pergola. Stauder og mos giver et blødt indtryk af, at haven altid har stået således.

Trods den romantiske have skal have lov til at vokse vildt og se tilfældig ud, kræver denne type af have en del vedligeholdelse. Roser kræver eksempelvis grundig beskæring mens stauder og slyngplanter skal gødes, vandes, afpudses og opbindes. Den romantiske have anbefales derfor oftest til folk, der nyder at bruge tid på at vedligeholde haven.

Få hjælp til haveservice af Thomsen's

Er du ikke den fødte haveentusiast men, men drømmer du fortsat om en romantisk have, skal du ikke være bekymret. Hos Thomsens har vi grønne fingre, og vi tilbyder at hjælpe med alt fra haveservice til nyanlæg af skønne haver. Thomsens er din anlægsgartner i Nordsjælland, som hjælper dig med at skabe din drømme have. Med os som din samarbejdspartner er du sikker på at få kvalificeret rådgivning gennem hele projektet, hvad end du står overfor en komplet eller delvis anlægning af din nye romantiske have.

Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan vi kan hjælpe din kommende have med at få den bedste start, er du mere end velkommen til at gribe telefonen og ringe på tlf. 40 60 70 80.



Kontakt os idag


 

 

 

 

 

 

Cvr: 3731 7969 | Sitemap
Top